ReykjavÝk 7. nˇvember 2006
 



Ums÷gn Landssamtaka hjˇlrei­amanna um till÷gu a­ breytingu Vegalaga, hausti­ 2006.

Landssamt÷k hjˇlrei­amanna fagna ■eirri tÝmabŠru tilŠtlun a­ heimilt ver­i a­ veita fÚ til almennra stÝga ■.e. g÷ngu- og hjˇlrei­astÝga af fjßrveitingum til vegager­ar. En betur mß ef duga skal og fylgja ß ■eirri ■rˇun sem n˙ er Ý fullum gangi Ý nßgrannal÷ndum okkar.

═ dr÷gum a­ vegal÷gum er skilgreining ß ■essum ôstÝgumö afar ˇljˇs. Einnig hvort, hvernig og hvenŠr leggja beri slÝkar samg÷nguŠ­ar Ý samspili vi­ abrautir.
═ ■vÝ ljˇsi a­ umfer­ar■yngstu akbrautir Ý ■Úttbřli eru Ý umsjß rÝkisins er mikilvŠgt a­ vegal÷g lřsi me­ jafn skřrum hŠtti umfer­ gangandi, hjˇlandi og akandi vegfarenda og e­lilegu samspili ■ar ß milli. Landssamt÷k hjˇlrei­amanna leggja ■vÝ til a­ vegal÷g fjalli ekki nŠr eing÷ngu um akvegi heldur jafnframt um hjˇlrei­abrautir og g÷ngustÝga
┴ sama hßtt og Vegager­in setur upp b˙fjßrheldar gir­ingar me­fram ■jˇ­vegum landsins til a­ for­ast slys og tjˇn, ■arf Vegager­in ekki sÝ­ur a­ huga a­ ■÷rfum hinna řmsu greina samgangna sem finna mß Ý ■Úttbřli. Me­ Vegal÷gum mß ekki einungis einblÝna ß vÚlvŠddar samg÷ngur ■vÝ a­ vegir og lei­ir annarra vegfarenda ■urfa lika a­ vera grei­ar og ÷ruggar. Taka ver­ur tillit til ■eirra breytinga sem ÷rt vaxandi borgarsamfÚlag kallar ß, ■.e. a­ bjˇ­a upp ß řmsa kosti Ý samg÷ngum. Hugmyndir um samg÷ngur, sem eing÷ngu byggjast ß vÚlvŠddri umfer­ hafa alls sta­ar misheppnast vegna mikils kostna­ar, slŠmrar landnřtingar sem og neikvŠ­ra samfÚlags- og umhverfisßhrifa. Ůa­ er ■vÝ alger ˇ■arfi a­ Vegal÷g og vinnulag Vegager­arinnar sÚ eins og bastar­ur Ý n˙tÝma skipulagi ■Úttbřlissta­a.
ŮvÝ mi­ur hafa sveitafÚl÷g undirgengist framkvŠmdir Vegager­arinnar athugasemdalaust, ■ar sem skilgreining Vegager­arinnar ß vegager­ takmarkast a­eins vi­ akvegi og rei­vegi. Ůa­ hefur ■vÝ ekki veri­ svigr˙m til a­ gera kr÷fu um samliggjandi gangstÚttir hva­ ■ß hjˇlrei­abrautir. SveitafÚl÷g hafa heldur ekki lagt Ý lagningu slÝkra samliggjandi samg÷nguŠ­a, ekki sÝst vegna ■ess, a­ h÷nnunarforsendur akbrautanna gera ekki rß­ fyrir sliku. Lagning eftirß er ■vÝ ßkaflega kostna­ars÷m. Ofan ß ■etta bŠtist a­ skilninngur og skilgreining sveitafÚlaga ß ■÷rfum ˇvÚlvŠddra samgangna hefur veri­ ßkaflega takmarka­ur, Ý besta falli ˇljˇs, ekki sÝst milli sveitafÚlaga. Vegager­in ■arf ■vÝ a­ sřna fagmennsku og fara eftir skřrum verklagsreglum sem allir geta fari­ eftir svo a­ framkvŠmdir geti or­i­ til fyrirmyndar og ÷llum til sˇma. Hinga­ til hefur Vegager­in ekki sřnt frumkvŠ­i Ý lagningu hjˇlrei­abrauta ■vÝ a­ lagaheimild hefur vanta­ Ý Vegal÷gum.
Ůa­ er munur ß rei­vegi og akvegi. Sama er a­ segja um gangstÝga og hjˇlrei­abrautir. H÷nnun og forsendur a­ lagningu ■eirra eru mismunandi.
Verklagsreglur milli rÝkis og sveitafÚlaga ver­a a­ vera skřrar ■egar kemur a­ lagningu gangstÚtta og hjˇlrei­abrauta me­fram ■jˇ­vegum Ý ■Úttbřli. Vegager­in ■arf a­ hafa skřr fyrirmŠli um ■a­, hvar og hvernig leggja beri a­greindar hjˇlrei­abrautir og gangstÚttir. Lagning ■eirra ß a­ vera jafn sjßlfs÷g­ og lagning almennra akbrauta ekki sÝst ■ar sem hŠtta er talin ß slysum vegna mikillar umfer­ar.
═ Vegal÷gum ver­ur a­ vera skřr skilgreining ß ■vÝ hva­ er gangstÚtt og hva­ er hjˇlrei­abraut. Ůa­ mß ekki flokka ■etta tvennt sem eitt og hi­ sama.
A­ mati Landssamtaka hjˇlrei­amanna hafa veri­ ger­ afdrifarÝk mist÷k Ý lagningu ■jˇ­vega Ý ■Úttbřli og er Reykjanesbraut ■ar skřrt dŠmi. Ef fylgja ß ■eirri ■rˇun samg÷ngumßla, sem fyrir l÷ngu er hafin Ý nßgrannal÷ndum okkar, a­ leggja a­greindar hjˇlrei­abrautir me­fram akvegum, er ljˇst, a­ lagning ■eirra me­fram Reykjanesbraut ver­ur talsvert dřrari eftirß en ef gert hef­i veri­ rß­ fyrir ■eim Ý upphafi. A­ sama skapi mß b˙ast vi­ ■vÝ, a­ lega og frßgangur hjˇlrei­abrauta, sem lag­ar eru eftir a­ framkvŠmdum vi­ akbrautir lřkur, ver­i ekki jafn gˇ­ur kostur og annars hef­i or­i­, ef Vegager­in hef­i teki­ mi­ af ÷llum samg÷nguhßttum.
Af vefsÝ­u samg÷ngurß­uneytisins a­ dŠma vir­ist rß­uneyti­ hafa mj÷g fßtŠklega umhverfisstefnu. N˙ Štti ■vÝ a­ vera kj÷ri­ tŠkifŠri fyrir rß­uneyti­, ■egar a­ger­ir Ý loftslagsmßlum standa sem hŠst, a­ bŠta samg÷ngulei­ir hjˇlrei­afˇlks.
N˙ liggur fyrir Al■ingi ■ingsßlyktunartillaga ■ess efnis, a­ menn fari a­ rŠ­a mßlefni hjˇlrei­amanna:
http://www.althingi.is/altext/133/s/0082.html
Landssamt÷k hjˇlrei­amanna hvetja til ■ess, a­ ■essi ■ingsßlyktunartillaga fßi brautargengi n˙ ■egar, svo a­ efni hennar og a­ger­ir rati bŠ­i Ý Vegal÷g og nŠstu samg÷nguߊtlun Ý samrß­i vi­ hagsmunaa­ila.
 

-- Greinarger­ og fylgiskj÷l --



Hva­ eru hjˇlrei­abrautir?

HÚr ß landi hafa gangstÚttir ekki veri­ hanna­ar me­ hjˇlrei­ar Ý huga. ŮvÝ hafa ■Šr ekki veri­ gˇ­ur kostur Ý samg÷ngum. Hr÷­ hjˇlandi umfer­ ß ekki samlei­ me­ gangandi vegfarendum, fremur en hestar me­ bÝlaumfer­. A­ frumkvŠ­i ReykjavÝkurborgar hafa a­greindar hjˇlrei­abrautir a­eins veri­ lag­ar mj÷g stuttar vegalengdir og ■vÝ engin reynsla komin ß ■Šr.
Ůri­jungur fer­a Ý ReykjavÝk er styttri en einn kÝlˇmetri, og tveir ■ri­ju styttri en ■rÝr kÝlˇmetrar. Ůa­ er ■vÝ stˇr hˇpur fˇlks, sem au­veldlega gŠti fer­ast me­ ÷­rum hŠtti en me­ bÝlum.
Hjˇlrei­abraut er smŠkku­ mynd akvegar fyrir bÝla og ■vÝ ekki gangstÚtt. Ef rÚtt er a­ mßlum sta­i­ hafa hjˇlrei­abrautir sama vŠgi Ý samg÷ngum og akbrautir.
Kostna­ur vi­ ger­ hjˇlrei­abrauta er ˇverulegur, ef ■Šr eru lag­ar samtÝmis annarri vegaframkvŠmd. Ar­semi hjˇlrei­abrauta er margfaldur, sÚ a­eins liti­ til heilbrig­is■ßtta. A­ sama skapi lŠkka hjˇlrei­abrautir rekstrarkostna­ akvegakerfisins, ■ar sem reikna mß me­ fŠkkun ÷kufer­a sem nemur fj÷lgun hjˇlrei­amanna. ŮvÝ fleiri sem kjˇsa a­ hjˇla, ■eim mun betri ver­ur ßlagsdreifing Ý samg÷ngukerfinu Ý heild og skilvirkni ■ess um lei­ mun betri. Rekstrarkostna­ur hjˇlrei­abrauta er ˇverulegur samanbori­ vi­ rekstur akbrauta, ■ar sem afl og ■yngd rei­hjˇla er einungis ÷rlÝti­ brot af afli og ■yngd vÚlkn˙inna ÷kutŠkja. Hjˇlrei­abrautir taka ekki a­eins vi­ umfer­ rei­hjˇla heldur lika rafmagnsrei­hjˇla sem eru Ý hra­ri fram■rˇun um ■essar mundir. ŮŠr opna m÷guleika fyrir marga sem fara vilja fer­a sinna me­ vistvŠnum hŠtti og ßn ■ess a­ vera Ý hŠttu af bÝlaumfer­ e­a reyna miki­ ß sig. Ůannig taka hjˇlrei­abrautir vi­ umfer­ farartŠkja sem ekki er tali­ ˇhŠtt a­ sÚu ß hŠttulegum akbrautum.
Innan Ýb˙­ahverfa me­ 30 km hßmarkshra­a geta hjˇlrei­abrautir og gangstÚttir haft forgang fram yfir akvegi. Ůannig mŠtti auka ÷ryggi ˇvarinna vegfarenda innan ■eirra svŠ­a. Hjˇlrei­abrautir Štti a­ leggja me­fram ÷llum vegum ■ar sem umfer­in er umfram ßkve­inn fj÷lda ÷kutŠkja e­a ■ar sem hŠtta er talin stafa af hra­ri umfer­. E­lilegur me­alhra­i ß hjˇlrei­abrautum er u.■.b.30 km/klst. SlysahŠtta er ■vÝ talsvert minni ■ar en ß akbrautum. SamrŠmdar umfer­arreglur gilda um akandi og hjˇlandi vegfarendur. Umfer­arljˇs, skilti og vegmerkingar eru af sama toga svo a­ vegfarendur ■urfa ekki a­ fara eftir mismunandi reglum hvort sem ■eir eru akandi e­a hjˇlandi. Ůß ver­a ÷kumenn a­ horfast Ý augu vi­ aukinn rÚtt annarra vegfarenda s.s. a­albrautarrÚtt hjˇlrei­abrautar o.s.frv. Hjˇlrei­abrautir kalla ■vÝ ß endurbŠtta h÷nnun akbrauta ekki sÝst vi­ gatnamˇt.
Vegager­ir nor­urlanda■jˇ­anna (sem og margra annarra ■jˇ­a) hafa ■egar gefi­ ˙t handbŠkur um stefnu sÝna og til lei­beiningar um ger­ hjˇlrei­abrauta. HÚr skulu nefndar handbŠkur frß tveimur l÷ndum:
Danm÷rk: IdÚkatalog for cykeltrafik. (Vi­urkennd s˙ besta) Einnig fßanleg ß ensku. Collection of Cycle Concepts.
Noregur: Nasjonal Sykkelstrategi, og Ý enskri ˙tgßfu: National Cycling Strategy
 

Ar­semi hjˇlrei­abrauta er ˇtvÝrŠ­.
 

TŠplega ■arf a­ minnast ß allan ■ann heilsufarslega ßvinning sem Ý hjˇlrei­um felst. Jafnframt mß gera rß­ fyrir ■vÝ, a­ limlestingum og dau­sf÷llum Ý umfer­inni fŠkki ■ar sem fŠrri taka ■ß ßhŠttu a­ aka bÝl. ŮvÝ fleiri sem kjˇsa a­ nota rei­hjˇl spara samfÚlaginu grÝ­arlegar upphŠ­ir. Ar­semi hjˇlrei­abrauta er ■vÝ margfaldur ß vi­ akvegi ■ˇtt a­eins sÚ liti­ til heilbrig­is■ßtta.
HÚr ß landi hefur ekki veri­ fari­ ˙t Ý ar­semis˙treikninga ß hjˇlrei­um en ■a­ hefur veri­ gert vÝ­a erlendis. HÚr eru nefnd tv÷ dŠmi:
Nor­urlandarß­ hefur gefi­ ˙t skřrslu um ˙rval rannsˇkna sem sřna fjßrhagslegan ßvinning af hjˇlrei­um. Einhverra hluta vegna tˇku ═slendingar ekki ■ßtt Ý ■essari ˙ttekt: CBA of Cycling
Frß Noregi kemur Gang- og sykkelvegnett i norske byer (og stutt samantekt ß norsku og ensku) og meira.
 

Skuldbinding ═slands um a­ger­ir gegn losun grˇ­urh˙salofttegunda.
 

Hjˇlrei­ar til samgangna eru sjßlfbŠrar. Frß ■eim stafar ekki hßva­i, svifryksmengun, losun koldÝoxi­s e­a annarra eiturefna. Landnřting hjˇlrei­abrauta gerist vart betri. F÷rgun rei­hjˇla og spilliefna vegna ■eirra er ˇveruleg. Aukin hlutdeild hjˇlrei­a Ý samg÷ngum er ■vÝ langbesti kosturinn til a­ fullnŠgja skuldbindingarlofor­um rÝkistjˇrnarinnar ß řmsum vettvangi, s.s. Ý Samg÷nguߊtlun 2003-2014 (pdf 5.8Mb) og ■eim al■jˇ­askuldbindingum sem ═sland tekur ß sig og var­a stefnu Ý loftslagsmßlum. (pdf 3.0Mb)
N˙ ■egar stefnir Ý ney­arßstand Ý loftslagsmßlum heimsins. ═sland getur ekki skorast undan ■vÝ a­ breg­ast vi­ me­ afgerandi hŠtti. Ůri­jungur grˇ­urh˙salofttegunda ß ═slandi stafar af samg÷ngum. Ůa­ Štti ■vÝ a­ vera skylda samg÷ngurß­uneytisins a­ breg­ast vi­ n˙ ■egar og breyta stefnu sinni Ý samg÷ngumßlum. ═sland stendur ÷­rum ■jˇ­um langt a­ baki vi­ a­ hvetja almenning til notkunar sjßlfbŠrra farartŠkja. Engin lausn Ý samg÷ngumßlum er jafn ßhrifarÝk og a­ byggja upp hjˇlrei­abrautakerfi sem er samkeppnishŠft vi­ akbrautir, ekki sÝst Ý ■Úttbřli. Samg÷ngurß­uneyti­ ver­ur a­ mˇta verklagsreglur eins og nßgrannal÷ndin hafa gert, svo a­ hreppapˇlitÝk st÷­vi ekki ■ß fram■rˇun. Til a­ svo geti or­i­ ver­a hjˇlrei­abrautir a­ komast Ý Vegal÷g til jafns ß vi­ akbrautir.

 

VefsÝ­ur, fylgiskj÷l og upplřsingar Ý t÷lum


IdÚkatalog for cykeltrafik.    (Sjßlf handbˇlkin pdf. 15.3Mb)
http://www.vejdirektoratet.dk/dokument.asp?page=document&objno=9178

Collection of Cycle Concepts:
http://www.vejdirektoratet.dk/dokument.asp?page=document&objno=17291

http://www.vejdirektoratet.dk/dokument.asp?page=document&objno=11566

Nasjonal sykkelstrategi:
http://www.vegvesen.no/servlet/Satellite?cid=1069341245354&pagename=vegvesen/Page/SVVsubSideInnholdMal&f=true&c=Page

CBA of Cycling
http://www.norden.org/pub/sk/showpub.asp?pubnr=2005:556

Gang- og sykkelvegnett i norske byer
http://www.shdir.no/aktiveskolebarn/fakta/gang__og_sykkelvegnett_i_norske_byer_46141
http://miljo.toi.no/index.html?25810

Cycling: the way ahead for town and cities (European Commission)
http://ec.europa.eu/environment/cycling/cycling_en.htm

UK National Cycling Strategy. (Department for Transport)
http://www.dft.gov.uk/stellent/groups/dft_susttravel/documents/page/dft_susttravel_503877.hcsp

Trafikdage pň AAU, 2002 (Civilingeni°r Troels Andersen, Odense Kommune)
http://www.cykelby.dk/pdf/cykelvenliginfrastruktur.pdf  (pdf 1.0 Mb)

http://www.sykkelby.no

http://cykelby.dk

Odense ľ Danmarks Nationale Cykelby
http://www.cykelby.dk/pdf/cykel_inet.pdf  (pdf  2.5Mb)

http://www.nationaler-radverkehrsplan.de/

Odense Magasinet 2002 (pdf 7,6 MB) 

Odense Magasinet 2001 (pdf 1,3 MB)




Fyrir h÷nd Landssamtaka hjˇlrei­amanna



______________________________________
Magn˙s Bergsson

 

Sjß einnig seinni ums÷gnina um sama mßl frß Morten Lange