Laugavegurinn

═ Bˇkinni ôG÷ngulei­ir a­ fjallabaki│ eftir Gu­jˇn Ë. Magn˙sson segir me­al annars:
ôG÷ngulei­in milli Landmannalauga og ١rsmerkur, e­a ôLaugavegurinn│ einsog lei­in er oft k÷llu­, er n˙ ein vinsŠlasta g÷ngulei­ ß landinu...┴ lei­inni eru fimm sŠluh˙s Fer­afÚlags ═slands og skipta ■au g÷ngunni Ý fjˇrar ■Šgilegar daglei­ir. Venjulega er gengi­ ˙r Landmannalaugum og su­ur Ý Ůˇrsm÷rk...│
Fyrsta daglei­in er frß Landmannalaugum Ý Hrafntinnusker en h˙n er styst Ý kÝlˇmetrum en oft erfi­, ߊtla­ur g÷ngutÝmi 4-6 klst. BŠ­i mß eiga von ß snjˇ ß lei­inni ■vÝ snjˇa leysir ekki fyrr en langt er li­i­ ß sumar auk ■ess sem byr­ar g÷ngugarpa eru ■yngstar fyrsta sp÷linn.
NŠsta daglei­ frß Hrafntinnuskeri Ý ┴lftavatn er mun lÚttari, 4-5 klst.
Daglei­ nr. 3 frß ┴lftavatni Ý Emstrur er nokku­ l÷ng og ■arf a­ va­a nokkrar ßr ß lei­inni. Ůar er gengi­ a­ mestu eftir Sy­ri fjallabakslei­inni og Emstrulei­inni. G÷ngutÝmi er ߊtla­ur 5-6 klst.
Fjˇr­a og sÝ­asta daglei­in er svo frß Emstrum ofanÝ Ůˇrsm÷rk. H˙n er lengst daglei­anna ߊtlu­ um 5-6klst. Ůar er gengi­ ofan af au­num hßlendisins ofanÝ hina grˇ­ursŠlu ١rsm÷rk.
1. Dagur

Landmannalaugar-Hrafntinnusker. ═ ═slandshandbˇkinni segir me­al annars um Landmannalaugar: Jar­hitasvŠ­i Ý dalkvos milli brattra fjalla ß LandmannaafrÚtti. Laugarnar eru undir hßrri br˙n Laugahrauns. Eru ■ar margar uppsprettur heitar og kaldar sem safnast Ý lygnan lŠk. Er hŠgt a­ synda og ba­a sig Ý honum.
Fj÷llin umhverfis Landmannalaugar eru ˙r lÝparÝti og svo litskr˙­ug a­ nŠr einsdŠmi mun vera hÚr ß landi. Mß ■ar nefna Barm og ÷nnur fj÷ll me­ J÷kulgili, Brennisteins÷ldu og Blßhn˙k.
┴r falla bß­um megin vi­ Landmannalaugar. J÷kulgilskvÝsl kemur innan ˙r J÷kulgili en NßmskvÝsl fellur nor­ur me­ Laugahrauni og Ý J÷kulgilskvÝsl.
Laugahraun er ˙r lÝparÝti. Uppt÷k ■ess eru utan Ý Brennisteins÷ldu. Ůa­ er mj÷g ■ykkt og sprungi­ og ˙fi­ ß yfirbor­i. Ysta lag ■ess er kolsv÷rt hrafntinna en undir hrafntinnuskßninni er grßleitt lÝparÝt. Tali­ er lÝklegt a­ Laugahraun hafi runni­ um 1480 og sÚ ■a­ ß su­urenda gossprungunnar sem mynda­i Vei­iv÷tn.
Um Hrafntinnusker segir Ý s÷mu bˇk: Fjall (1128) vi­ Austur-Reykjadali austan vi­ Heklu. Umhverfis fjalli­ einkum a­ vestan er miki­ hverasvŠ­i. Ůar eru gufuhverir, marglitir leirhverir og vatnshverir sem sumir eru sÝgjˇsandi og sumsta­ar undir j÷kli. Myndast ■ar Ýshellar stˇrir og smßir. Litafegur­ ß ■essu svŠ­i er fj÷lbreytileg.
Um g÷ngulei­ina er fjalla­ Ý kverinu G÷ngulei­ir a­ fjallabaki og ■ar segir me­al annars: Fyrst er gengi­ yfir Laugahraun upp a­ hvernum vi­ Brennisteins÷ldu. Ůa­an er gengi­ upp fyrir Brennisteins÷ldu, me­fram efstu uppt÷kum Laugahrauns sem hefur spřst ˙t ˙r hlÝ­ ÷ldunnar einsog tannkrem(!). Ůß er gengi­ upp me­ efstu dr÷gum kvÝslarinnar Ý GrŠnagili. Landi­ umhverfis er mj÷g sundurskori­ enda ßrnar fljˇtar a­ Úta sig ni­ur Ý mj˙kt bergi­. Ůegar komi­ er a­ Stˇrahver er rÚtt a­ stansa og fß sÚr smßhressingu. Stˇrihver er krasftmikill gufu- og goshver en rÚtt austan vi­ hann er stˇr og dj˙pur hylur sem vert er a­ sko­a. Ef haldi­ er til vesturs ni­ur me­ efstu dr÷gum Markarfljˇts eru margir bullandi vatnspyttir. VÝ­a eru grŠnar mosa■embur og sÝ­ari hluta sumars er sau­fÚ ■ar ß beit. AndstŠ­ur Ý landslagi eru miklar: Ůykkar fannir, gulllitu­ lÝparÝtfj÷ll skreytt svartgljßandi hrafntinnu, hßhitahverirnir umluktir ummyndu­u bergi og vi­kvŠmum mosagrˇ­ri.
Lei­in liggur svo upp ß melhrygg nor­an vi­ S÷­ul (1132) rÚtt nor­austan vi­ Hrafntinnusker. N˙ er stefnt Ý skar­i­ ß milli skersins og hn˙ksins en ■ß er fari­ til su­urs ni­ur af hryggnum. ┌r skar­inu er stutt ni­ur til skßlans. Bˇkin mŠlir svo me­ styttri kv÷ld e­a morgung÷ngum vi­ Hrafntinnusker til dŠmis fyrir ofan skßlann eru skemmtilegir gufu- og vatnshverir inn ß milli snjˇanna.
Auk ■ess ganga ß S÷­ul en ■ar upp er fjallasřn til 11 j÷kla. ┴Štla­ur g÷ngutÝmi er 1 klst.
Enginn Štti a­ gista Hrafntinnusker ÷­ruvÝsi en a­ sko­a Ýshellana. Ůeir eru beint Ý vestur frß skßlanum og best er a­ ganga beint yfir Skeri­ en ■a­ er fyrirfer­amikil bunga um 1128 m hß og ˙tsřni­ svipa­ og af S÷­li. ┴Štla­ur g÷ngutÝmi Ý Ýshellana er 2-3 klst.
2. Dagur

Hrafntinnusker-┴lftavatn ═slandshandbˇkin segir um ┴lftavatn: St÷­uvatn ß Laufaleitum milli Bratthßls a­ austan og Torfatinds a­ vestan. ┴lftavatn er 1,2 ferkÝlˇmetrar og dřpst 22 metrar. Vi­ su­urenda vatnsins er lÝti­ vatn sem heitir Torfavatn.
Um g÷ngulei­ina segir kveri­ gˇ­a a­ lei­in liggi me­fram hlÝ­um Reykjafjalla. H˙n er nokku­ slÚtt fyrst en ■egar nŠr dregur br˙nunum eru nokkur smßgil. Ůegar komi­ er a­ Kaldaklofsfj÷llum er sjßlfsagt a­ ganga ß Hßsker­ing (1281) hŠsta tind Torfaj÷kulseldst÷­varinnar, ef skyggni er gott. Ůa­an er geysivÝ­sřnt yfir sy­ri hluta Fjallabaks og einnig fŠst gott yfirlit yfir nŠstu daglei­ a­ Emstruskßlanum. Uppi Ý j÷kulr÷ndinni eru nokkrir Ýshellar. Ůar geta veri­ sprungur og rÚtt er a­ fara um j÷kulinn me­ gßt. Ůessi krˇkur Štti a­ bŠta klukkutÝma vi­ g÷nguna.
SÝ­an er haldi­ ni­ur ß stiku­u lei­ina og ni­ur ß br˙n. Ůar er gott ˙tsřni yfir ┴lftavatn og nŠrliggjandi svŠ­i. Svo er fari­ upp brekkuna sem er nokku­ br÷ttog ■ß er skili­ vi­ eldst÷­ina Torfaj÷kul. Umhverfi­ breytist sn÷gglega, fj÷llin eru n˙ a­allega ˙r mˇbergi og hÚr er meiri grˇ­ur. Lei­in ni­ur a­ ┴lftavatni er tilt÷lulega slÚtt og fljˇtlega er komi­ ni­ur ß Sy­ri fjallabaksveg sem liggur ˙r bygg­ frß Keldum ß Rangßrv÷llum. N˙ er gengi­ til su­urs eftir veginum og eftir stutta stund koma skßlarnir vi­ ┴lftavatn Ý ljˇs.
Kveri­ mŠlir me­ kv÷ld- og /e­a morgung÷ngu Ý ┴lftaskar­ me­fram vatninu. ═ vatninu lifir einkennilegt krabbadřr sem heitir sk÷tuormur en fiskur Ý ■vÝ er frekar rřr Ý ro­inu. ═ ┴lftaskar­i er byrgi Ý mˇkl÷ppunum um 30-40m frß g÷tunni. Ůar h÷f­u fjallmenn Ý seinni leitum gistista­ Ý sk˙ta sem hla­i­ var fyrir og hur­ h÷f­ Ý dyrum.
Einnig mß ganga ß Bratthßls um eins klukkutÝma ganga. Hßlsinn er snarbrattur og ˙finn efst. Fallegt ˙tsřni er yfir nßgrenni­. Fyrst er fari­ yfir kvÝslina sem kemur ˙r ┴lftavatni og stefnt upp ß hßhrygg hßlsins. SÝ­an er hßlsinum fylgt til su­urs. Fjalli­ er ˙r tveimur goseiningum. S˙ eldri og eystri er s˙r e­a Ýs˙r mˇbergshryggur en vestar ß hßlsinum er svo basaltmˇberg. Setl÷g frß Emstrulˇni sjßst vel ofan af tindinum.
Um 5 km ganga er ni­ur a­ sÚrkennilegu og ■r÷ngu glj˙fri Ý Markarfljˇti. Gangan er au­veld og tekur 3 klst. Gengi­ er me­fram su­austurhlÝ­um Torfatinds og stefnt ß Stˇra GrŠnafjall. Ůegar komi­ er su­ur fyrir Torfatind ver­ur fyrir allhß alda, j÷kulru­ningur. HÚ­an er ÷rstutt ni­ur a­ Torfahlaupi. Ůar sem glj˙fri­ er ■rengst er ■a­ a­eins nokkrir metrar enda ganga s÷gur um a­ yfir ■a­ hafi veri­ stokki­.
Sagan segir af pilti sem hÚt Torfi og st˙lku af Rangßrv÷llum sem ur­u ßstfangin Ý ˇ■÷kk foreldra sinna og ßkvß­u a­ flřja ti fjalla. Fa­ir st˙lkunnar veitti ■eim eftirf÷r en ■egar ■au komu a­ glj˙frinu ■ß st÷kk Torfi yfir me­ st˙lkuna Ý fanginu. Pabbinn st÷kk ß eftir en nß­i ekki alla lei­ og hÚkk ß hrÝslu hinum megin. Torfi spur­i st˙lkuna hva­ ■au Šttu a­ gera og hennar rß­ var ■a­ a­ h÷ggva hrÝsluna. Ínnur saga greinir frß ■vÝ a­­ Torfi hafi ekki hoggi­ og sŠst vi­ kallinn.
3. Dagur

┴lftavatn-Emstrur Um Emstrur segir ═slandshandbˇkin: Grˇ­urlÝti­ afrÚttarland Hvolhreppinga, nor­vestan Mřrdalsj÷kuls. Nokkur einst÷k fell br÷tt og sÚrkennileg rÝsa upp af sandinum, ■ar ß me­al Stˇra-S˙la (908), Hattfell (909), Stˇrkonufell og Stˇra- og Litla-Mˇfell sem eru lŠgri. TvŠr j÷kulßr falla um Emstrur, Sy­ri (fremri) og Nyr­ri (innri) Emstruß og voru ■Šr fyrrum nokkur farartßlmi en ■Šr hafa veri­ br˙a­ar me­ g÷ngubr˙m.
Kveri­ gˇ­a segir um g÷ngulei­ina: Gengi­ er til austurs eftir veginum nor­an vi­ Bratthßls. ═ skar­inu er fari­ yfir smßlŠk sem er nafnlaus einsog dalurinn og ■a­an austur a­ vegahlÝ­ en svo nefnist nor­vefsturhlÝ­ nŠsta mˇbergshryggjar. Vi­ VegahlÝ­ er fari­ yfir BratthßlskvÝsl sem venjulega er enginn farartßlmi.
Lei­in liggur n˙ til su­urs um VegahlÝ­ina en mˇbergi­ ■ar er nokku­ rofi­, ry­ga­ sumt og tali­ vera allfornt. Eftir stutta g÷ngu er komi­ a­ Hvanngili en ■ar er gangnamannakofi. Ůar er ßgŠtt a­ stansa og njˇta nßtt˙runnar ß­ur en haldi­ er ßfram. Frß kofanum er stefnt Ý su­ur yfir Hvanngilshraun en ■a­ er lÝklega komi­ ˙r eldst÷­ sem er undir Mřrdalsj÷kli. Fljˇtlega er komi­ a­ KaldaklofskvÝsl en h˙n var br˙u­ 1985. Innan vi­ kÝlˇmetra ■arf a­ va­a BlßfjallakvÝsl. H˙n er grunn og grřtt en a­ jafna­i enginn farartßlmi. Veginum er fylgt ßfram og eftir um ■a­ bil 4 km g÷ngu er komi­ a­ Innri-Emstruß. ┴­ur en komi­ er ni­ur a­ ßnni sÚst ßberandi hlaupfarvegur. Tali­ er a­ ■ar sÚ 2500 ßra gamalt j÷kulhlaup. Ůa­ hefur fari­ ˙r Entuj÷kli og hlaupi­ milli Stˇrkonufells og Smßfjalla, klofna­ Ý tvennt og mynda­ Hattfellsgil og Fauskhei­argil og brotist fram Ý Markarfljˇtsglj˙fur.
Frß ßnni er haldi­ til su­urs yfir Hattfellshraun og er Štta­ undan Mřrdalsj÷kli. Glj˙fri­ fyrir ne­an Emstrußrbr˙na er hrikalegt en tŠpum kÝlˇmetra ne­ar ver­ur ■a­ enn dřpra og stˇrkostlegra. ═ sta­ ■ess a­ ganga eftir veginum er hŠgt a­ ganga ni­ur me­ glj˙frinu a­ ┌tig÷nguh÷f­um nor­austan vi­ Hattfell. Ůß er aftur komi­ ß veginn.
Ůegar komi­ er a­ ┌tig÷nguh÷f­um beygir g÷ngulei­in af veginum en g÷ngustikurnar taka aftur vi­. Gengi­ er austan undir hlÝ­um mˇbergsfjallsins Hattfells. Sunnan vi­ Hattfell er Tuddahraun og er ■a­ lÝklega elsta hraun svŠ­isins eftir Ýs÷ld. Uppt÷k hraunsins er gÝgar÷­in upp af Botnunum sem eru hˇlarnir upp af skßlanum. SÝ­an er gengi­ ni­ur Ý skßlann vi­ Emstrur en hann sÚst ekki fyrr en komi­ er a­ honum.
Kveri­ stingur uppß vi­bˇtarg÷ngut˙r Ý Markarfljˇtsglj˙fur. Ůß er gengi­ Ý 1 km til vesturs en ■ar er glj˙fri­ langdřpst og hrikalegast e­a um 160-180 metrar. Enginn ver­ur vonsvikinn af ■essari g÷ngu en h˙n tekur um 1-2 tÝma.
4. Dagur

Emstrur-١rsm÷rk. Enn segir ═slandshandbˇkin: Hßlendistunga ˙r mˇbergi vestur frß Mřrdalsj÷kli sundurskorin af smßd÷lum giljum og hv÷mmum. Krossß markar ١rsm÷rk bßs a­ sunnan en Ůr÷ngß og Markarfljˇt a­ nor­an. Birkiskˇgur er mikill Ý d÷lum og ß hŠ­um og brei­ist ÷rt ˙t. Uppblßstur hefur veri­ allmikill einkum a­ vestanver­u.
┴ ١rsmerkursvŠ­inu hafa fundist um 170 tegundir hßplantna auk fj÷lmargra tegunda af mosum, flÚttum og skˇfum.
Fjallasřn af ١rsm÷rk er mikil og f÷gur til Mřrdalsj÷kuls, Eyjafjallaj÷kuls og FljˇtshlÝ­ar. Vandfundin er ÷llu fj÷lbreytilegri fegur­ ß ═slandi og minnir ß řmsu ß Alpadali.
G÷ngulei­in frß Emstrum ni­ur til ١rsmerkur er sÝ­asti ßfangi Laugavegsins. Kveri­ ߊtlar g÷ngutÝmann um 5-6 klst. og segir auk ■ess um lei­ina: Stikunum er fylgt a­ Fremri (Ne­ri, Sy­ri) Emstruß. Brattur krßkustÝgur er ni­ur a­ g÷ngubr˙nni og ber m÷nnum a­ ganga varlega ni­ur skri­urnar. Fremri Emstrußin kemur undan Entuj÷kli. J÷kullinn hefur hopa­ mj÷g sÝ­ustu ßrin og me­ sama ßframhaldi er hugsanlegt a­ ■j÷kul■ak taki af ˙tilegumannadalnum sem sagnir hrma a­ hafi veri­ upp ß milli Entukolla. Ůß er sagt a­ einu sinni hafi komi­ allaufgu­ trjßhrÝsla me­ ßnni undan Ýsbr˙ninni.
Ůegar komi­ er yfir g÷ngubr˙na taka Almenningar vi­, afrÚttur Vestur Eyfellinga. Greinilegt er a­ ■arna hefur einhverntÝma veri­ meiri grˇ­ur, jafnvel skˇgur.
Frß Emstrufitjum er fari­ me­fram Langhßlsi. Lei­in liggur ofan Ý Slyppugil og Bjˇrgil. Ůar er yfirleitt skjˇlsŠlt , gott drykkjarvatn og fagurt ˙tsřni til Tindfjalla. ┴fram er haldi­ um Almenninga og er Illh÷fu­ ß vinstri h÷nd. Ůa­an er haldi­ vestan Ý EldgÝg sem Fauski heitir a­ Ljˇsß. Upp af Ljˇsßrbotnum er annar eldgÝgur er Laki nefnist. Ůar eru Lakaflatir vestur me­ ßnni.
SÝ­an er fari­ Ý ┌thˇlma og ■a­an Ý Ljˇsßrtanga en ■ar er grˇ­urlendi afmarka­ ß ■rjß vegu me­ glj˙frum sem vÝ­a eru vaxin birki og blˇmum. NŠst er gengi­ su­ur eftir Grßfelli og ni­ur a­ Ůr÷ngß.
Venjulega er Ůr÷ngß vatnslÝtil en Ý hlřindum e­a bleytutÝ­ er h˙n fljˇt a­ vaxa. Yfirleitt mß va­a hana skammt frß r˙stum Steinfinnssta­a en sřna ■arf a­gßt Ý ßnni ■vÝ h˙n er a­ jafna­i dřpsta ßin sem ■arf a­ va­a ß lei­inni, stundum Ý mi­ lŠri en oftast hnÚdj˙p. Botninn er nokku­ grřttur og stundum sÚst hann ekki s÷kum j÷kulgorms. A­ jafna­i er minnst Ý henni snemma dags.
Ůß er komi­ Ý Hamraskˇga. SÝ­asti sp÷lurinn er skemmtilegur enda hlřleg tilbreyting a­ ganga Ý skˇglendi frß grˇ­ursnau­u hßlendinu sem n˙ er a­ baki. Lei­in liggur um vel tro­nar slˇ­ir um H˙sadal og ■a­an Ý Langadal Ý Ůˇrsm÷rk.
Auk ■ess segir kveri­ um ١rsm÷rk og umhverfi­ ■ar: ١rsm÷rk hefur allt anna­ yfirbrag­ en Landmannalaugar ■ar sem fer­in hˇfst. Nßtt˙rufar svŠ­isins er allt ÷­ruvÝsi.M÷rkin er umkringd 3 j÷klum: Tindfjallaj÷kli, Eyjafjallaj÷kli og Mřrdalsj÷kli. Mikil ve­ursŠld er Ý Ůˇrsm÷rk og oft er ■ar gott ve­ur ■ˇtt lei­indave­ur sÚ allt um kring enda draga j÷klarnir Ý sig ˙rkomu ■egar rakir vindar blßsa af hafi.
A­ lokum getur kveri­ ■ess a­ ■a­ megi halda g÷ngunni ßfram og ganga Fimmv÷r­uhßls til Skˇga undir Eyjafj÷llum en ■a­ er n˙ allt ÷nnur ganga.