ReykjavÝk 19. nˇvember 2006



Efni: Ums÷gn um dr÷g a­ umhverfismati samg÷nguߊtlunar 2007-2018

Landssamt÷k hjˇlrei­amanna fagna ■vÝ, a­ samg÷nguߊtlun fer n˙ Ý umhverfismat. Ůa­ kallar ß vÝ­tŠkar rannsˇknir ß ˇlÝkum tegundum samgangna, kostna­i vi­ ■Šr og mismunandi ßhrfum ■eirra ß nßtt˙ru, umhverfi, heilbrig­i og samfÚlag.
Ůa­ er lika fagna­arefni, ef framfylgt ver­ur al■jˇ­asßttmßlum Ý samg÷nguߊtlun (SG┴), ■vÝ a­ ■ar me­ ver­a mikilvŠgar ßherslubreytingar frß ■vÝ sem n˙ er, ■ˇ ekki sÚ nema Ý losun grˇ­urh˙saloftegunda.

Ůß mß finna jßkvŠ­a afst÷­u til hjˇlrei­a Ý umhverfismati samg÷nguߊtlunar, einna helst Ý kafla 15.3.5.1 FramkvŠmdir og ßhrif innan svŠ­is.
ôAukin umfer­ gangandi og hjˇlandi vegfarenda er sta­reynd og ber a­ stu­la a­ henni. Me­ auknu a­gengi fyrir slÝka umfer­ mß draga ˙r ÷­rum tegundum umfer­ar og nß ■annig fram bŠttum ßhrifum fyrir heilbrig­i og umhverfi. Til a­ stu­la a­ frekari uppbyggingu g÷ngu- og hjˇlastÝga er mikilvŠgt a­ stu­la a­ ger­ hjˇla- og g÷ngustÝga me­fram stofnvegum Ý ■Úttbřli. ┴ sama hßtt ver­i sko­u­ ■ßtttaka rÝkisins Ý ger­ hjˇla- og g÷ngustÝga me­fram fj÷lf÷rnustu stofnvegum Ý dreifbřli.
SlÝkar a­ger­ir eru lÝklegar til a­ hafa margvÝsleg ßhrif, ■.m.t. a­ draga ˙r aukningu umfer­ar ÷kutŠkja Ý ■Úttbřliö


Ůessi texti er bŠ­i jßkvŠ­ur og sannur, svo langt sem hann nŠr. En nßnari skilgreiningu ß ôhjˇla- og g÷ngustÝgumö vantar. Hana er ekki heldur a­ finna Ý samg÷nguߊtlun. ŮvÝ ver­ur a­ gera rß­ fyrir a­ hÚr sÚ ßtt vi­ ôg÷ngu- og ˙tivistarstÝgaö eins og sveitafÚl÷gin hafa skilgreint ■ß, e­a ôgangstÚttirö Ý skilningi n˙gildandi laga. Ůegar hjˇlrei­ar voru leyf­ar ß gangstÚttum ßri­ 1981, fylgdu ■vÝ ekki nau­synlegar lagabreytingar e­a breyttar h÷nnunarforsendur. GangstÚttir hafa aldrei veri­ lag­ar me­ kr÷fur hjˇlrei­a Ý huga, heldur einungis Ý ■arfir gangandi vegfarenda, eins og nafni­ segir rÚttilega. Gangandi umfer­ ß heldur ekki samlei­ me­ hjˇlandi umfer­(1). ReykjavÝkurborg er eina sveitafÚlagi­ sem lagt hefur hjˇlrei­abrautir ■ˇ a­ samanl÷g­ vegalengd ■eirra sÚ innan vi­ einn kÝlometra.
MikilvŠgt er, a­ samg÷ngurß­uneyti­ skilgreini hjˇlrei­abrautir sÚrstaklega, svo a­ ■Šr ver­i skilgreindar Ý vegal÷gum. Ůß ■arf a­ endursko­a umfer­arl÷g n˙ ■egar, ekki sÝst ■ar sem ReykjavÝkurborg hefur nřveri­ lagt nokkur hundru­ metra af hjˇlrei­abrautum. Landssamt÷k hjˇlrei­amanna mŠla ■ess vegna me­ ■vÝ, a­ ■ingsßlyktunartillaga um stofnbrautakerfi fyrir hjˇlrei­ar, ■skj. 82-82. mßl. ver­i veitt brautargengi ßn tafar(2).

┴ ÷­rum sta­ Ý sama kafla um FramkvŠmdir og ßhrif innan svŠ­is stendur eftirfarandi:
ôMikilvŠgt er a­ sker­a ekki a­gengi gangandi og hjˇlandi vegfarenda e­a ■eirra sem eiga erfitt um vik vegna lÝkamsßstands. Afleidd ßhrif af mikilli umfer­ og hßu ■jˇnustustigi vega er minni lÝkamshreyfing fˇlks tengd fer­umö.


HÚr břr enn jßkvŠtt hugarfar a­ baki, en hvergi Ý umhverfismatinu e­a samg÷nguߊtlun er a­ sjß skřrar a­ger­ir til a­ efna ■a­ sem sagt er me­ ■essum or­um. Besta lei­in til ■ess er, a­ samg÷ngurß­uneyti­ vi­urkenni hjˇlrei­ar til jafns vi­ a­rar samg÷ngur og bŠti ˙r Ý samrŠmi vi­ ■a­. Til a­ svo geti or­i­, er nau­synlegt, a­ fyrrgreindri ■ingsßlyktunartill÷gu (2) ver­i veitt brautargengi ßn tafar.
Sjß mß Ý ßherslum samg÷ngurß­uneyta nßgrannalanda okkar, a­ hjˇlrei­ar skipa stˇran sess Ý samg÷ngukerfi landanna, vegna ■ess ßvinnings sem auknum hjˇlrei­um fylgir. Nefna mß skřrslu Nor­urlandarß­s, CBA of cycling (3).
Nor­menn hafa gefi­ ˙t athyglisver­a skřrslu, ■ar sem sřnt er fram ß mikla ar­semi hjˇlrei­abrauta og gangstÝga, me­al annars og kannski ekki sÝst ef liti­ er til heilbrig­is■ßtta(4).

═ kafla 16.2 Loftslag segir:
ôHeg­un fˇlks hefur einna mest ßhrif ß eldsneytisbrennslu. BŠ­i ■a­ hvernig fˇlk notar bÝlinn sem samg÷ngutŠki og hvernig ■a­ ekur honum getur haft mikil ßhrif. ═ SG┴ er tala­ um beitingu ßrˇ­urs og menntunar til a­ kenna fˇlki vistakstur. Fj÷ldi mj÷g stuttra og stuttra bÝlfer­a innanbŠjar eru umhugsunarefni fyrir samg÷nguyfirv÷ld. Gefst ■ar fŠri ß a­ minnka allverulega eldsneytisnotkun heimilanna. Ůß er einnig bent ß mikilvŠgi ■ess a­ auka og bŠta a­gengi fyrir hjˇlandi vegfarendurö.

Ůa­ er vissulega af hinu gˇ­a a­ hvetja ÷kumenn vÚlkn˙inna farartŠkja a­ temja sÚr vistakstur og velta fyrir sÚr kostna­i og mengun, sem stafar af stuttum innanbŠjarfer­um me­ ÷kutŠkinu. Besta lausnin vi­ ■eim vanda, sem ■arna er lřst, er hins vegar a­ hvetja fˇlk til a­ stunda hjˇlrei­ar og fara fer­a sinna ß rei­hjˇli. Til ■ess a­ einhver ßrangur nßist Ý ■eim efnum, ver­ur a­ bjˇ­a upp ß samkeppnishŠfar hjˇlrei­abrautir samhli­a akbrautum, svo a­ almenningur telji sig ÷ruggan ß rei­hjˇli Ý umfer­inni og sjßi me­ ■vÝ skřran kost til a­ komast lei­ar sinnar ßn vÚlkn˙ins farartŠkis. Rei­hjˇl ey­a engu eldsneyti ÷­ru en ■eirri fitu sem fˇlk ber utan ß sÚr, einkum vegna hreyfingarleysis, og er or­in heilsufarsvandamßl hÚr ß landi.

═ kafla 16.3 A­ger­ir vegna umhverfislega sjßlfbŠrra samgangna segir:
ôHjˇla- og g÷ngustÝgar: Stefnt skal a­ ■vÝ a­ breyta vegal÷gum Ý ■ß ßtt a­ heimila­ ver­i a­ taka ■ßtt Ý ger­ hjˇla og g÷ngustÝga me­fram stofnbrautum Ý ■Úttbřli og me­fram umfer­armestu ■jˇ­vegunum Ý dreifbřli til jafns vi­ rei­vegi. SÚrst÷k fjßrveiting ver­i trygg­ til ■essa Ý samg÷nguߊtlunö.


Enn og aftur er ekki unnt a­ lesa anna­ ˙r ■essum texta umhverfismatsins en a­ hÚr sÚ ßtt vi­ ôgangstÚttir og ˙tivistarstÝgaö. En ■eir henta ekki til samgangna og ■vÝ ˇnothŠfir ef auka ß hjˇlrei­ar, eins og ß­ur hefur veri­ bent ß. LÝtil ar­semi er af stÝgum, sem lÝti­ eru nota­ir. Leggja ver­ur a­greindar hjˇlrei­abrautir (ekki bara gangstÚttir) me­ skřrum og ßkve­num h÷nnunarforsendum. H÷nnun hjˇlrei­abrauta og samspil ■eirra vi­ akbrautir ver­ur a­ vera bygg­ ß reynslu sem nßgranna■jˇ­ir okkar flestar hafa fyrir l÷ngu ÷­last. Ůß fyrst ver­a hjˇlrei­ar samg÷ngukostur. Ůa­ er ekkert sem bendir til ■ess, a­ vinna a­ ■essum mßlum hafi fari­ fram af einhverri alv÷ru innan samg÷ngurß­uneytisins. Or­ eru til alls fyrst, og ■vÝ ■arf a­ veita fyrrgreindri ■ingsßlyktunartill÷gu (2) brautargengi ßn tafar. N˙verandi h÷nnunarforsendur akbrauta, ekki sÝst gatnamˇta, kalla ß endursko­un, ef leggja ß hjˇlrei­abrautir samsÝ­a ■eim. ┴ me­an svona atri­i eru ˇljˇs, mß Štla, a­ ekki ver­i bo­i­ upp ß sjßlfbŠrar samg÷ngur heldur einungis akbrautir fyrir vÚlkn˙in farartŠki ß komandi ßrum.
Flestir landsmenn b˙a n˙ ß h÷fu­borgarsvŠ­inu. Umhverfismati Šttu a­ liggja til grundvallar rannsˇknir, t.d ß svifryksmengun, hva­a ßhrif h˙n hefur ß heilsufar og umhverfi og meta til kostna­ar. Sama gildir um hßva­amengun en hßva­i og loftmengun aukast Ý beinu hlutfalli vi­ aukna umfer­ vÚlvŠddra ÷kutŠkja og aukinn umfer­arhra­a. Bß­ir ■essir ■Šttir eru verulegt vandamßl ß h÷fu­borgarsvŠ­inu, ekki sÝst yfir vetrarmßnu­ina, og fylgja a­ mestu stofnbrautum Vegager­arinnar og meginsamg÷nguŠ­um ß h÷fu­borgarsvŠ­inu.
Losun grˇ­urh˙salofttegunda er or­i­ grÝ­arlegt vadamßl. Ůa­ er ekki unnt a­ sitja hjß og bÝ­a eftir nřjum orkugj÷fum. Vanda­ umhverfismat Ý samg÷nguߊtlun er afar mikilvŠgt og ■vÝ ■arf a­ gefa ver­skulda­a athygli og taka tillit til. Vandamßl mengunar tengd vÚlvŠddum samg÷ngum krefjast nřrrar hugsunar og forgangsr÷­unar ˙rlausna tafarlaust.
Landssamt÷k hjˇlrei­amanna ˇska eftir ■vÝ a­ Samg÷ngurß­uneyti­ hefji n˙ ■egar vinnu vi­ a­ koma hjˇlrei­abrautum Ý vegal÷g og endursko­i um lei­ umfer­arl÷g, sem eru Ý sk÷tulÝki, ■egar kemur a­ hjˇlrei­um. Ůß er mikilvŠgt, a­ Samg÷ngurß­uneyti­ gefi ˙t sÚrstaka handbˇk eins og ÷ll nßngrannal÷ndin hafa ■egar gert (1). S˙ handbˇk ß a­ ver­a lei­arvÝsir um h÷nnun og frßgang hjˇlrei­abrauta Ý samspili vi­ akbrautir. MikilvŠgt er, a­ Landssamt÷k hjˇlrei­amanna fßi a­ koma a­ ■eirri vinnu.
 


Vi­auki, tilvitnanir, fylgiskj÷l og krŠkjur.

 

Hva­ eru hjˇlrei­abrautir?

HÚr ß landi hafa gangstÚttir ekki veri­ hanna­ar me­ hjˇlrei­ar Ý huga. ŮvÝ hafa ■Šr ekki veri­ gˇ­ur kostur Ý samg÷ngum. Hr÷­ hjˇlandi umfer­ ß ekki samlei­ me­ gangandi vegfarendum, fremur en hestar me­ bÝlaumfer­. A­ frumkvŠ­i ReykjavÝkurborgar hafa a­greindar hjˇlrei­abrautir a­eins veri­ lag­ar mj÷g stuttar vegalengdir og ■vÝ engin reynsla komin ß ■Šr.
Ůri­jungur fer­a Ý ReykjavÝk er styttri en einn kÝlˇmetri, og tveir ■ri­ju styttri en ■rÝr kÝlˇmetrar. Ůa­ er ■vÝ stˇr hˇpur fˇlks, sem au­veldlega gŠti fer­ast me­ ÷­rum hŠtti en me­ bÝlum.
Hjˇlrei­abraut er smŠkku­ mynd akvegar fyrir bÝla og ■vÝ ekki gangstÚtt. Ef rÚtt er a­ mßlum sta­i­ hafa hjˇlrei­abrautir sama vŠgi Ý samg÷ngum og akbrautir.
Kostna­ur vi­ ger­ hjˇlrei­abrauta er ˇverulegur, ef ■Šr eru lag­ar samtÝmis annarri vegaframkvŠmd. Ar­semi hjˇlrei­abrauta er margfaldur, sÚ a­eins liti­ til heilbrig­is■ßtta. A­ sama skapi lŠkka hjˇlrei­abrautir rekstrarkostna­ akvegakerfisins, ■ar sem reikna mß me­ fŠkkun ÷kufer­a sem nemur fj÷lgun hjˇlrei­amanna. ŮvÝ fleiri sem kjˇsa a­ hjˇla, ■eim mun betri ver­ur ßlagsdreifing Ý samg÷ngukerfinu Ý heild og skilvirkni ■ess um lei­ mun betri. Rekstrarkostna­ur hjˇlrei­abrauta er ˇverulegur samanbori­ vi­ rekstur akbrauta, ■ar sem afl og ■yngd rei­hjˇla er einungis ÷rlÝti­ brot af afli og ■yngd vÚlkn˙inna ÷kutŠkja. Hjˇlrei­abrautir taka ekki a­eins vi­ umfer­ rei­hjˇla heldur lika rafmagnsrei­hjˇla sem eru Ý hra­ri fram■rˇun um ■essar mundir. ŮŠr opna m÷guleika fyrir marga sem fara vilja fer­a sinna me­ vistvŠnum hŠtti og ßn ■ess a­ vera Ý hŠttu af bÝlaumfer­ e­a reyna miki­ ß sig. Ůannig taka hjˇlrei­abrautir vi­ umfer­ farartŠkja sem ekki er tali­ ˇhŠtt a­ sÚu ß hŠttulegum akbrautum.
Innan Ýb˙­ahverfa me­ 30 km hßmarkshra­a geta hjˇlrei­abrautir og gangstÚttir haft forgang fram yfir akvegi. Ůannig mŠtti auka ÷ryggi ˇvarinna vegfarenda innan ■eirra svŠ­a me­ ■vÝ a­ ■rengja g÷tumyndina me­ hjˇlrei­abrautum fremur en hra­ahindrunum og umfer­areyjum. Hjˇlrei­abrautir Štti a­ leggja me­fram ÷llum vegum ■ar sem umfer­in er umfram ßkve­inn fj÷lda ÷kutŠkja e­a ■ar sem hŠtta er talin stafa af hra­ri umfer­. E­lilegur me­alhra­i ß hjˇlrei­abrautum er u.■.b.30 km/klst. SlysahŠtta er ■vÝ talsvert minni ■ar en ß akbrautum. For­ast ber a­ leggja hjˇlrei­abrautir Ý hlykkjum e­a um mishŠ­ˇtt landsvŠ­i.  SamrŠmdar umfer­arreglur gilda um akandi og hjˇlandi vegfarendur. Umfer­arljˇs, skilti og vegmerkingar eru af sama toga svo a­ vegfarendur ■urfa ekki a­ fara eftir mismunandi reglum hvort sem ■eir eru akandi e­a hjˇlandi. Ůß ver­a ÷kumenn a­ horfast Ý augu vi­ aukinn rÚtt annarra vegfarenda s.s. a­albrautarrÚtt hjˇlrei­abrautar o.s.frv. Hjˇlrei­abrautir kalla ■vÝ ß endurbŠtta h÷nnun akbrauta ekki sÝst vi­ gatnamˇt.
Vegager­ir nor­urlanda■jˇ­anna (sem og margra annarra ■jˇ­a) hafa ■egar gefi­ ˙t handbŠkur um stefnu sÝna og til lei­beiningar um ger­ hjˇlrei­abrauta. HÚr skulu nefndar handbŠkur frß tveimur l÷ndum:
Danm÷rk: IdÚkatalog for cykeltrafik. (Vi­urkennd s˙ besta) Einnig fßanleg ß ensku. Collection of Cycle Concepts.
Noregur: Nasjonal Sykkelstrategi, og Ý enskri ˙tgßfu: National Cycling Strategy

 

Ar­semi hjˇlrei­abrauta er ˇtvÝrŠ­.

TŠplega ■arf a­ minnast ß allan ■ann heilsufarslega ßvinning sem Ý hjˇlrei­um felst. Jafnframt mß gera rß­ fyrir ■vÝ, a­ limlestingum og dau­sf÷llum Ý umfer­inni fŠkki ■ar sem fŠrri taka ■ß ßhŠttu a­ aka bÝl. ŮvÝ fleiri sem kjˇsa a­ nota rei­hjˇl spara samfÚlaginu grÝ­arlegar upphŠ­ir. Ar­semi hjˇlrei­abrauta er ■vÝ margfaldur ß vi­ akvegi ■ˇtt a­eins sÚ liti­ til heilbrig­is■ßtta.
HÚr ß landi hefur ekki veri­ fari­ ˙t Ý ar­semis˙treikninga ß hjˇlrei­um en ■a­ hefur veri­ gert vÝ­a erlendis. HÚr eru nefnd tv÷ dŠmi:
Nor­urlandarß­ hefur gefi­ ˙t skřrslu um ˙rval rannsˇkna sem sřna fjßrhagslegan ßvinning af hjˇlrei­um. Einhverra hluta vegna tˇku ═slendingar ekki ■ßtt Ý ■essari ˙ttekt: CBA of Cycling
Frß Noregi kemur Gang- og sykkelvegnett i norske byer (og stutt samantekt ß norsku og ensku).
 

Skuldbinding ═slands um a­ger­ir gegn losun grˇ­urh˙salofttegunda

Hjˇlrei­ar til samgangna eru sjßlfbŠrar. Frß ■eim stafar ekki hßva­i, svifryksmengun, losun koldÝoxi­s e­a annarra eiturefna. Landnřting hjˇlrei­abrauta gerist vart betri. F÷rgun rei­hjˇla og spilliefna vegna ■eirra er ˇveruleg. Aukin hlutdeild hjˇlrei­a Ý samg÷ngum er ■vÝ langbesti kosturinn til a­ fullnŠgja skuldbindingarlofor­um s.s. mŠlt er me­ Ý Sta­ardagskrß 21 sem og ÷­rum al■jˇ­askuldbindingum sem var­a stefnu Ý loftslagsmßlum.
N˙ ■egar stefnir Ý ney­arßstand Ý loftslagsmßlum heimsins. ═sland getur ekki skorast undan ■vÝ a­ breg­ast vi­ me­ afgerandi hŠtti. Ůri­jungur grˇ­urh˙salofttegunda ß ═slandi stafar af samg÷ngum (pdf 3.0Mb). Ůa­ Štti ■vÝ a­ vera skylda samg÷ngurß­uneytisins og sveitafÚlaga a­ breg­ast vi­ n˙ ■egar og breyta stefnu sinni Ý samg÷ngumßlum. ═sland stendur ÷­rum ■jˇ­um langt a­ baki vi­ a­ hvetja almenning til notkunar sjßlfbŠrra farartŠkja. Engin lausn Ý samg÷ngumßlum er jafn ßhrifarÝk og a­ byggja upp hjˇlrei­abrautakerfi sem er samkeppnishŠft vi­ akbrautir, ekki sÝst Ý ■Úttbřli. Samg÷ngurß­uneyti­ ver­ur a­ mˇta verklagsreglur eins og nßgrannal÷ndin hafa gert, svo a­ hreppapˇlitÝk sveitafÚlaganna st÷­vi ekki ■ß fram■rˇun. Til a­ svo geti or­i­ ver­a skřrar verklagsreglur um ger­ hjˇlrei­abrauta a­ komast Ý vegal÷g og samg÷nguߊtlun til jafns vi­ akbrautir.
 

VefsÝ­ur, fylgiskj÷l og upplřsingar Ý t÷lum


IdÚkatalog for cykeltrafik.    (Sjßlf handbˇlkin pdf. 15.3Mb)
http://www.vejdirektoratet.dk/dokument.asp?page=document&objno=9178

Collection of Cycle Concepts:
http://www.vejdirektoratet.dk/dokument.asp?page=document&objno=17291

http://www.vejdirektoratet.dk/dokument.asp?page=document&objno=11566

Nasjonal sykkelstrategi:
http://www.vegvesen.no/servlet/Satellite?cid=1069341245354&pagename=vegvesen/Page/SVVsubSideInnholdMal&f=true&c=Page

CBA of Cycling
http://www.norden.org/pub/sk/showpub.asp?pubnr=2005:556

Gang- og sykkelvegnett i norske byer
http://www.shdir.no/aktiveskolebarn/fakta/gang__og_sykkelvegnett_i_norske_byer_46141
http://miljo.toi.no/index.html?25810

Cycling: the way ahead for town and cities (European Commission)
http://ec.europa.eu/environment/cycling/cycling_en.htm

UK National Cycling Strategy. (Department for Transport)
http://www.dft.gov.uk/stellent/groups/dft_susttravel/documents/page/dft_susttravel_503877.hcsp

Trafikdage pň AAU, 2002 (Civilingeni°r Troels Andersen, Odense Kommune)
http://www.cykelby.dk/pdf/cykelvenliginfrastruktur.pdf  (pdf 1.0 Mb)

http://www.sykkelby.no

http://cykelby.dk

Odense ľ Danmarks Nationale Cykelby
http://www.cykelby.dk/pdf/cykel_inet.pdf  (pdf  2.5Mb)

http://www.nationaler-radverkehrsplan.de/

Odense Magasinet 2002 (pdf 7,6 MB) 

Odense Magasinet 2001 (pdf 1,3 MB)

http://www.completestreets.org/

http://www.share-the-road.org/

Ůingsßlyktunartillgaga sem lřtur a­ ■vÝ a­ koma hjˇlrei­abrautum Ý vegal÷g.
http://www.althingi.is/altext/133/s/0082.html

Umsagnir Landssamtaka hjˇlrei­amanna vi­ till÷gu a­ breytingu ß vegal÷gum mß finna ß vef samtakana  http://hjol.org

http://islandia.is/lhm/BrefLHM/2006/071106.htm

http://islandia.is/lhm/BrefLHM/2006/081106.htm

Skřrsla Vegager­arinnar frß 2001 um losun grˇ­urh˙salofttegunda og samg÷ngur
http://www.samgonguraduneyti.is/media/Skyrsla/grodurhusaloft.pdf  (pdf 3.0Mb)




Fyrir h÷nd Landssamtaka hjˇlrei­amanna



______________________________________
Magn˙s Bergsson